Galleri Søglimt

Kunst kurser

Udforsk dinkunstneriske side

Her på siden kan du finde informationer om aktuelle kurser, som afholdes på gårdens Galleri Søglimt. For tilmelding til et kursus, bedes du rette henvendelse direkte til Jenni på telefon (+45) 26 40 42 40 eller på e-mail jenni@soeglimt.dk.

Har du også lyst til at prøve kræfter med det kreative? Galleri Søglimt afholder løbende kurser med forskellige fokusområder. Hold dig opdateret og tilmeld dig ved at kontakte Jenni, når der er et kursus, der fanger din opmærksomhed.

Kurserne kan have fokus på alt lige fra maling og malerier til skæreteknikker af diverse figurer, skåle, lysestager og smykker osv.. Der bliver løbende afholdt kurser med nye og spændende kunstformer. Vi ser frem til at høre fra dig!

Inspiration til enhelt speciel gave

I galleriet kan du finde inspiration til gaver til enhver lejlighed, f.eks. værtindegaver, gaver til konfirmander, fødselsdage og meget mere. Få et indblik i hvilke kreationer som der laves på Galleri Søglimt.

Kunstkurser hosGalleri Søglimt

Kurser hos Galleri Søglimtefteråret 2020

Begrænset antal deltagere grundet Corona.

Glasformning:

Denne spændende kunstform er blevet meget populær og henvender sig både til øvede og nybegyndere. Så har du lyst til at prøve kræfter med at udtrykke dig i glas, er dette noget for dig. Der arbejdes i Bullseye glas og vinduesglas (Float glas). Der øves skæreteknikker med mere til udarbejdelse af diverse figurer, fade, skåle, lysestager, bordskåner, billeder og smykker. Der må påregnes en materialeudgift (fællesudgift) på 15 kr. pr. lektion. Glas betales efter færdigbrænding efter vægt.

Maling:

Et hyggeligt malerhold, hvor du kan male på lærred, akvarel eller porcelæn. For øvede og begyndere. Individuel undervisning, men med gennemgang af farvelære, teknikker og materialer.

Porcelænsmaling:

Vi skal male nisser og andet som i ”gamle dage”. For begyndere og øvede. Medbring selv materialer eller køb af forbrug pr. gang 25 kr. Brænding fra 15 kr. pr. stk. Max. 8 deltagere.

Kurser hos Galleri Søglimtefteråret 2019

Kurser igennem DOF-Skibby/Bramnæs aftenskole:

Glasformning

Denne spændende kunstform er blevet meget populær. Har du lyst til at prøve kræfter med at udtrykke dig i glas, så er dette noget for dig. Der arbejdes i Bullseye glas og vinduesglas (Float glas). Der øves skæreteknikker med mere til udarbejdelse af diverse figurer, fade, skåle, lysestager, bordskåner, billeder og smykker. Der må påregnes en materialeudgift på 15 kr./pr. lektion. Glas betales efter færdigbrænding efter vægt. Små hold på max. 6 deltagere.

Find os på Facebook

På Facebook opdaterer vi løbende med spændende nyheder, kommende begivenheder samt billeder fra hold, som har været i gang i galleriet. Du er velkommen til at gå ind og besøge vores Facebook side.

Kom og udfold din kreativitet og udform en unik kreation i galleriet. Her er plads til alle - på alle niveauer.

Copyright © 2020 All Rights Reserved Galleri Søglimt

Galleri Søglimt | Teglværksvej 9, Selsø, 4050 Skibby | (+45) 26 40 42 40